Plads information

Oversigtskort over Nysted Campingplads, hvor man kan se hytter, telte og campingvognspladser – og udvælge sin ønskeplads hjemme fra.
Campingpladsen ligger ved kysten, og dog i læ for vinden. Pladsen er opdelt i mindre parceller inddelt af hække, således at de enkelte områder er hyggelige og overskuelige. Pacellerne er på 10 – 20 enheder.
Når man bestiller plads på Nysted Strand Camping, kan man vælge én eller flere kategorier; tæt på toiletterne, fred og ro, solplads, ved legepladsen, ved udgang til “hundeskov”, komfortpladser, teltpladser eller tæt ved stranden.

Nysted Camping

Nysted Camping har 135 pladser heraf er 95 med el tilslutning. Køkkenet på pladsen kan frit benyttes, og der er fri gas til tilberedning af mad.

Pladsen har vaskeri med vaskemaskiner og tørretumbler, og der findes ligeledes børnebaderum og familiebaderum.

I informationen på pladsen kan der lejes cykler. Der er kun ca. 100 m til Nysteds dejlige badestrand.

Legeplads, købmand, opholdsstue, TV stue, grillområder, lejrbål

Pladsen indeholder desuden hoppepuder og tovbane i forbindelse med en storartet legeplads med  legetårn, rutsjebane, mooncars meget mere.

Pladsens velassorteret købmandshandel har alt hvad man skal bruge, og vi laver frisk brød hver morgen.

Opholds- og TVstuen kan frit benyttes som opholdssted en regnvejrsdag eller som samlingssted for flere enheder.

Der findes grillområde ved teltpladsen, hytterne, opholdsstuen og ved udsigtspladsen, hvor man sidder med udsigt til Nysted bugt, lystbådehavn og Aalholm slot. Ved udsigtspladsen er der også et bålsted, hvor man kan hygge sig om aftenen eller bage snobrød sammen med børnene.

Hytte ferie

Nysted Camping råder over 3 katagorier hytter, med tilsammen 65 sengepladser. Hytterne variere imellem enkle og praktiske hytter til “små sommerhuse” med det hele – badeværelse, køkken, soveværelse, hems, stue, overdækket terasse, opvarmning osv. Se mere på:
Hytteferie Nysted Camping

Badestrand og lystfiskeri

Nysted Camping er beliggende ved en af østersøens bedste badestrande. Der er meget børnevenlige forhold – samtidig med at der er tænkt på de voksne med badebroer, omklædning, toiletter, flåde til udspring og meget mere. Se mere på:
Badeferie på Nysted Camping

home1-img2
home1-img32