Camping på Lolland Falster

FRED OG RO PÅ NYSTED STRAND CAMPING

Nysted Strand Camping

På Nysted Strand Camping får I en ferie i harmoni med naturen, med god tid til at få pulsen ned og med fuldt nærvær. I naturskønne Nysted ligger campingpladsen mellem slanke bøgetræer med udsigt til havet, og med pladser til telte, campingvogne og autocampere i læ, sol eller skygge. I kommer helt tæt på naturen. Hytterne ligger i skovens stille områder, hvor I kan vågne til naturens egne lyde, og ikke langt derfra ligger vores kystlejligheder og sommerhus.

Campingpladsen drives i respekt for naturen ud fra bæredygtige principper, så I kan mindske feriens aftryk og nyde fritiden med god samvittighed. Den ligger blot 500 meter fra den gamle købstad, Nysted, hvor I finder den charmerende havn med udsyn til Aalholm Slot. Nysteds små, skæve huse og kringlede gader giver byen en hyggelig atmosfære. I byen er der flere spisesteder, slagter, røgeri, apotek, bager og dagligvarebutikker. Alt ligger inden for 10 minutter til fods, så I kan lade bilen stå på campingpladsen under hele jeres ophold.

Campingferie i børnehøjde

Campingferie er et hit for børnene, fordi familien er tæt sammen og får masser af hyggelige stunder. På Nysted Strand Camping og i omegnen er der masser af oplevelser for børn. Tag på rejefangst, rid på ponyer, kør moon car, fang en krabbe, bag snobrød over bål eller spil fodbold. Der er også mulighed for at tage på udflugt til Knuthenborg Safaripark, Lalandia eller Bon Bon Land. Derudover er mange af naturoplevelserne på Lolland børnevenlige, så I kan tage børnene med på vandre- eller cykelture.

Naturcamping på Lolland

Nysted Strand Camping er omkranset af natur til alle sider. Strand og skov ligger tæt på campingpladsen, og her kan I tage en pause fra hverdagens stress. På campingpladsen får I ro, uden at det er på bekostning af familiens eventyrlystne medlemmer. Nysted er også et godt startpunkt for naturoplevelser på resten af Lolland, hvor I kan gå ad grusede vandrestier eller trampe i cyklens pedaler for at komme over bakker og flade marker. At drive campingplads midt i naturen forpligter, og derfor arbejder vi ud fra bæredygtige principper. Det er din garant for en bæredygtig ferie.

Naturcamping på Lolland

Nysted Strand Camping er omkranset af natur til alle sider. Strand og skov ligger tæt på campingpladsen, og her kan I tage en pause fra hverdagens stress. På campingpladsen får I ro, uden at det er på bekostning af familiens eventyrlystne medlemmer. Nysted er også et godt startpunkt for naturoplevelser på resten af Lolland, hvor I kan gå ad grusede vandrestier eller trampe i cyklens pedaler for at komme over bakker og flade marker. At drive campingplads midt i naturen forpligter, og derfor arbejder vi ud fra bæredygtige principper. Det er din garant for en bæredygtig ferie.

Campingplads med EU-blomsten

På Nysted Strand Camping værner vi om naturen, og derfor driver vi campingpladsen efter bæredygtige principper. I 2021 blev Nysted Strand Camping som den første campingplads i Danmark certificeret med EU-blomsten (svarende til Svanemærket), hvilket er et bevis på, at campingpladsen lever op til særlige krav for energi- og vandforbrug, ingen brug af pesticider, anvendelse af så få kemikalier som muligt, lokalt engagement, salg af lokale fødevarer, affaldssortering og udfoldelse af naturlige levesteder. Hver dag arbejder vi for at blive mere bæredygtige og udnytter vores ressourcer bedst muligt, så du kan holde ferie med god samvittighed. Læs mere om vores campingplads med EU-blomsten her

Faciliteter ved Nysted Strand Camping

På Nysted Strand Camping finder I alle de faciliteter, I kan få brug for på campingferien. Købmanden sælger dagligvarer og specialiteter fra lokale producenter. Fællesområderne indbyder til hygge med TV-stue, brætspil, fodbold og bordtennis. Dertil kommer den hyggelige grillplads, der er et supplement til fælleskøkkenet. Der er gode baderum med børnebad samt toiletforhold. Der er WIFI på hele området, så I let kan sende billeder hjem som postkort fra jeres campingferie.